I 2018 deltog Signe Horn Rosted i ’Unfold your Potential and Power’ forløbet med Mie Krog og Jette Lindhard som sparringspartnere. Signe arbejdede intensivt med sin personlige ledelsesudvikling og fik samtidig sparring omkring sine første bestyrelsesposter fra et netværk af ligeværdige kvinder. Forløbet er målrettet kvinder, som har ambition og mod på mere. Skal du med på næste hold, som starter op i januar? Læs mere og tilmeld dig her
Her kan du læse om Signes udbytte.
For Signe Horn Rosted er det ambitionen om at skabe en forandring, der har drevet hende frem. Hun er i dag Director for Business and Markets i Energinet. For ti år siden fik Signe en rådgiver stilling i Energinet, og i dag sidder hun som leder for en gruppe andre ledere. Med udgangspunkt i refleksioner fra forløbet Power and Potential, har Signe følgende gode råd til andre kvindelige ledere med topledere- og bestyrelsesambitioner.
1. Kvinder skal sige det højt
At fremdrift ofte kræver mod, er nok ikke en overraskelse for nogen. Frygten for at fejle genkender Signe fra sin egen karriere. ”Nogen ting kunne have sket hurtigere, hvis jeg i højere grad havde turdet også at springe sidelæns i min udvikling. Der har jeg oftest ventet på, at der kom en leder og sagde ’Signe, nu skal du et trin op.’”
Med en bevidsthed om at udvikling sker uden for vores comfort zone, har Signe opbygget sit mod og opsøgt udviklingsmulighederne. ”Jeg ved, at det er noget, jeg gerne vil være bedre til. Så jeg meldte mig på banen og sagde, jeg vil gerne have ansvaret for den her afdeling. Det samme gjorde sig gældende, da jeg rakte hånden op i forhold til min første bestyrelsespost.”
2. Vælg din chef med omhu
Fra andre stærke kvindelige ledere har Signe fundet inspiration, når de har sat ord på nogle af de barrierer, hun selv har mødt undervejs i sin karriere. Når det til tider har været svært, har hun fundet støtte hos ledere i Energinet. ”Det med at få en sponsor, det er ikke noget man bare får. Det er noget, man finder gennem relationer. Det har været vigtig for mig at have sponsorer, som tror på mig, og som har været med til at bane vejen for mig i organisationen”. Særligt fremhæver hun også vigtigheden i at finde en chef, som tror på en. ”I forhold til den usikkerhed, som man kan have nogle gange, i forhold til om man er dygtig nok. Der har jeg haft en chef gennem de sidste 5 år, som hele tiden har troet på, at jeg var dygtig nok. Og som også var god til at sætte barren lige en halv meter højere, end der hvor jeg selv ville sætte den. ”
3. Vær tro mod dig selv
”Det, jeg tror gør mange kvinder gode i ledelse, og som har gjort mig god i ledelse er, at jeg har holdt fast i mine relationer, og jeg har holdt fast i mine værdier hele vejen.” Hun råder kvinder til at holde fast i deres værdier og løsrive sig fra de forventninger, som nogle gange bliver pålagt kvinder. ”Man skal være lidt mere kold i røven i forhold til andres opfattelse af, hvordan man skal være og agere som kvinde”. ”En af vejene derhen er, at fastholde sin autenticitet og ikke konstant forsøge at spejle sig i andres forventninger til hvordan en kvinde eller en kvindelig leder bør være ”.
Forløbet Unfold you Pontential and power er udviklet af Jette Lindhard, Direktør UKON og Mie Krog, Direktør Vimavima, som samarbejder med kvindelige chefer om at forløse deres potentiale.