Kvindelige ledere rammes af den dobbelte ensomhed, men det behøver ikke være koldt på toppen

Som underviser, rådgiver og bestyrelsesprofessionel arbejder jeg sammen med ledere på flere niveauer. Alle er fagligt kompetente, og har som oftest opnået deres nuværende position med en vis portion flid og måske endda lidt held og gode relationer.

Fælles for dem er dog, at de er begyndt at undre sig. Undre sig over, hvor den åbenhjertige snak og betroelserne blev af med kollegerne. Nogen sidder med fornemmelsen af ikke at blive forstået af deres omgivelser.

De føler, det er svært enten at få ørenlyd eller bare møde viljen til, at nogen vil lytte til, hvad de har på sinde. Flere ender med at føle sig ensomme i deres ledergerning. Og det på trods af, at de er omgivet af kolleger under, over og ved siden af sig.

Den dobbelte ensomhed

I mit samarbejde med Jette Lindhard, Direktør hos konsulenthuset UKON, arbejder vi især med kvindelige ledere og deres forståelse af vilkårene for topledelse. Gennem et fem måneders forløb giver vi gennem sparring, indlæg, case arbejde og fagligt netværk flere kvindelige ledere mod og lyst til topledelse, og det lykkes faktisk ret godt for at sige det på godt jysk.

Vores afsæt er at udfordre den forudfattede opfattelse af, at ”det er koldt på toppen”. For det er ofte den opfattelse, som disse kvindelige ledere sidder tilbage med efter at være nået et stykke vej i karrieren.

Mange kvinder føler nemlig den ”dobbelte ensomhed” i lederstillingen. Ensomheden ved at stå udenfor normen, som en af de få kvinder i gruppen, OG ensomheden i at skulle leve op til vores historiske måde at fortolke ledergerning på – den ufejlbarlige og altid stærke magtfulde leder.

For mange kvinder kræver det en ekstra stor portion opretholdelseskraft at stå ved og være i deres ledelsesrolle, hvilket godt kan være særdeles drænende.

Psykologisk tryghed

Som modvægt hertil arbejder vi med ”Secure Base” som koncept. Her er tale om nære relationer, steder eller ting vi gør, som støtter os i vores valg, og som man kan betro sig til og søge energi og accept hos. Ens mentale ”opladningsstation”, hvor alt er godt, og man uden tøven kan bringe emner eller spørgsmål til torvs, uden at skulle bekymre sig om at fejle eller fremstå som inkompetent.

Jeg forsøgte at forklare begrebet til en yngre leder, og hun forstod det umiddelbart sådan: ”Nåhh, du mener som når mændene har hinanden at tale med til fodboldkampen, på cykelturen, i golfklubben eller til noget af alt det andet, de går til med kolleger og fagligt bekendte.” Og principielt har hun ret.

Det er lige netop det, mænd er gode til. At prioritere hobbies – også med fagligt bekendte og kolleger. Alt for få kvinder husker dette – et nært fællesskab med ligeværdige faglige personer. De har simpelthen for travlt til at opbygge eller opretholde det. Ofte overser de behovet og erkender det (for) sent i deres karriere. Det er vi efterhånden blevet bekræftet i gang på gang i vores arbejde med disse kvinder.

Relevant for alle

Så dette er ikke kun værdifuldt for kvindelige ledere, som bokser med den dobbelte ensomhed, men for alle ledere på vej gennem karrieren. Vær bevidst om, hvem eller hvad der er din ”Secure base”, hvor du får vendt de svære beslutninger eller diskuteret løsningsmodeller.

Værdien er entydig. Med en sikker base at rådføre sig med, opnår vi ikke kun bedre beslutninger, fordi de bliver vendt og drejet, men vi bliver også styrket i vores valg og argumentationen herfor. Og at vi nu igen kan gøre dette i en social sammenhæng med noget godt på menu’en gør det jo kun endnu hyggeligere. Rigtig god fornøjelse!